Spejderhjælpsugen

Spejderhjælpsugen er den sidste hele uge i september (uge 38 eller 39), hvor spejderne med deres arbejdsindsats tjener penge til Spejderhjælpens projekter.

I 2024 er spejderhjælpsugen fra lørdag den 14. september til og med søndag den 22. september.

Projektet, som de indtjente penge i 2024 går til er:
Hjælp Flygtningebørn i Libanon
–  i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere om projektet

Til Spejderhjælpsugen har du mulighed for at bestille mærker og downloade arbejdskort, plakat og aktivitetsmateriale.

Mærket kan spejderne sætte på uniformen som bevis på, at de har deltaget i spejderhjælpsaktiviteter og støtter Spejderhjælpen. Vi arbejder for at alle spejdernes indtjente penge går til projektet. Derfor beder vi jer om at betale 10 kr. pr. mærke. Betalingen for mærker sker ved bestillingen til MobilePay 82535 eller bankoverførsel til 2510-0751 256647. Mærket kan du bestille her på siden.

Aktivitetskortet kan spejderne have med, når de tjener penge. Det fungerer både som en slags legitimation og som oplysning om Spejderhjælpen. På kortet kan “arbejdsgiveren” beskrive arbejdet, som spejderen har udført samt angive tjent beløb og underskrive. Aktivitetskortet kan du hente her på siden.

Aktivitetsmaterialet er forslag til aktiviteter med spejderne. Aktivitetsmaterialet kan du hente fra forsiden.

Plakaten er til at gøre opmærksom på projektet. Plakaten kan du hente her på siden.

Det er ikke et krav for at deltage i Spejderhjælpsugen, at man bruger Spejderhjælpens materialer.

Bestilling af mærker

Her kan du bestille mærker